Jeg plejer egentlig at synes at jeg er ret god til at gøre hvad jeg synes er det rigtige, men føler virkelig at jeg er blevet taget ved et bagholdsangreb.
Mens jeg tænker i processer og kommunikation, der skal ændre adfærden i en stor skude som Danske Bank, hvor det handler om: proaktivitet, planlægning og klichéer som "take charge of your own time", "You are the only one ..." osv. osv. Så oplever jeg i selvsamme periode at jeg: 1) glemmer aftaler, 2) har alt for travlt på arbejdet, 3) føler mig for lidt hjemme med mine børn og sidst men ikke mindst 4) fortæller personer omkring mig, at jeg har travlt og at det er svært, at det forhåbentlig snart 'går over', og at jeg 'heldigvis' har et job, der interesserer mig rigtig meget.
Sidstnævnte er jo også rigtig godt, men det er måske også lidt patetisk ... og så igen, hvor er det bare svært!
Er den eneste løsning at gå på deltid, få mere tid til sine børn, og dermed miste stort set al ansvar, fordi det er så svært at beholde ansvar, når arbejdspladsen kører videre, mens man ikke er der? Hvis man gik på deltid ville man måske kun arbejde 37 timer ... eller hvad? Er det ambitionen om at gøre det meste 100%? Det føles egentlig ikke som om jeg gør det, men blot at jeg forsøger at gøre det godt! Jeg aner ikke hvor jeg kunne effektivisere min tid. Jeg bruger ikke oceaner af tid på analyse, læsning eller lignende. Jeg bruger meget tid på møder, og på at tænke processer og kommunikation.
Hvad gør I andre? Hvordan balancerer man ambitionen om at gøre et godt stykke arbejde med ambitionen om at være en fucking god mor og hustru? Og hvor er jeg selv i alt dette? Når jeg tænker på dengang jeg ikke havde børn, og endda ikke mand ... Samme eller større arbejdsmængde, og alligevel oceaner af tid til mig selv i form af sociale aktiviteter med venner, masser af træning, og alenetid, selvom det altid har været ganske lavt prioriteret. Nu er jeg bare en krop, der skal passes, og indimellem forsøger man at presse lidt social hygge og inspiration ind i en travl kalender som man maser en tynd kogebog ind mellem to bøger på en i forvejen alt for fyldt boghylde. Hvis ikke bogen kan være der, så må den op ovenpå og ligge og vente til at en anden bog bliver flyttet for at få tiden til dette ... og så kommer man aldrig i biografen. Gavekortene venter år efter år på at man finder det rette tidspunkt, så man både kan slappe af og nyde selve oplevelsen på samme tid.
Det synes lettere sagt end gjort. Jeg VED godt hvad man skal gøre, det er bare utrolig svært at GØRE det ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar